onsdag den 26. november 2008

AC/DC live in concert!

I går aftes tog Martin og jeg til Denver for at se koncert med AC/DC!
Det var virkelig en super koncert - rock'n'roll for alle pengene. Selvom de efterhånden ikke er helt unge mere kan de stadig fyre et vildt show af - især guitaristen Angus Young gav den gas i sin legendariske skoleuniform.
Der var ca. 20.000 til koncerten som blev afholdt i ishockey/basketball-arenaen.
Virkelig en af de fedeste koncerter jeg har oplevet - håber på at få mulighed for at se dem igen på roskilde festival til sommer...

AC/DC... Ikke et billede jeg selv har taget, skal lige siges...

lørdag den 22. november 2008

Mandolin-video

Som skrevet i denne blog købte jeg mig for en måneds tid siden en mandolin, og lovede at ligge lidt video op med den så snart jeg kunne spille noget på den. Og det gør jeg så hermed nu...

For at se video'en, tryk på play-knappen!

søndag den 16. november 2008

Go Buffs!!!!

Igår aftes var Martin og jeg inde og se Universitets football hold, Colorado Buffaloes (i folkemunde Buffs) mod Oklahoma State Cowboys. Der kan være 50.000 tilskuere på stadionet og der var næsten fyldt op.
Desværre tabte Buffs 30-17, og desuden var der meget koldt! Men bortset fra det var det sjovt at opleve - helt klart et must når nu vi er her.

Universitets marching-band og cheerleadere underholder før kampen.

Kampen er igang og Buffs er tæt på at få et af deres to touch-downs...

Maskotten, Ralphie V - en ægte buffalo - løber ind over banen til stor jubel!

onsdag den 12. november 2008

Roadtrip med Marie: Colorado

Efter Arizona gik turen tilbage til Boulder, Colorado. På vejen tilbage kørte vi dog lige forbi endnu et par sights.
Først Four Corners Monument, der er en markering af statsgrænsen mellem Utah, Colorado, Arizona og New Mexico, der alle grænser op til hinanden i netop et punkt, der selvfølgelig er markeret med et monument - Det er vel USA...
Derefter de imponerende Great Sand Dunes, der er et kæmpeområde med optil 200 m høje sandklitter for foden af Rocky Mountains. Vi besteg selvfølgelig den højeste af dem.

Generelt har det været en fantastisk flot tur! Vi har set meget imponerende natur, mange små western-agtige/hillbillie-agtige byer og spist amerikanske pandekager på en "rigtig" amerikansk diner. Vi har tilbragt meget tid i bilen - det blev til ca 2700 km ialt (!!!) - hvilket til tider har været lidt hårdt, men helt sikkert det værd.

Her følger en flok billeder fra den sidste del af turen.

Four Corners Monument. Aldrig før har jeg siddet i fire amerikanske stater på én gang...
Great Sand Dunes.

Skoene tømmes for sand efter vandreturen i Great Sand Dunes...

tirsdag den 11. november 2008

Roadtrip med Marie: Arizona

Efter Utah gik turen videre sydpå til Arizona. Ligesom Utah er det relativt øde og meget smukt!

I Arizona så vi selvfølgelig Grand Canyon fra "the north rim", der er noget mindre turistet end den sydlige. Grand Canyon er gigantisk og meget imponerende!
Derefter kørte vi videre østpå og så en anden Canyon - Antelope - som er meget anderledes end Grand Canyon, men også meget smuk. Det er en meget smal kløft skabt af regnvand med nogle fantastiske sandstens-formationer midt i ørkenen. Det var en guidet tur, da man ikke må tage derind på egen hånd, så vi var i selskab med en del andre fotografer derinde, som man også kan se på billederne.

Her følger en masse billeder fra turen:


Billede fra den lille bjergby Escalante, Utah, hvor vi overnattede inden vi kørte til Arizona. "Rocky Mountains Action sport" - riffel og bue...
Billede af de store vidder, taget nær ved byen (eller rettere flækken...) Mexican Hat på grænsen mellem Arizona og Utah.


Grand Canyon...

Som det kan ses ligger Antelope Canyon et stykke ude i ørkenen. Indgangen er den smalle kløft i klippen bag de mange 4-hjuls trækkere.

På billedet ovenfor er der klipper der kaldes hhv. løven, Elvis og George Washington, fordi de ligner... Kan du spotte dem??
Antelope Canyon...

torsdag den 6. november 2008

Roadtrip med Marie: Utah

I fredags kom min kæreste Marie på besøg hos mig, og i onsdags lejede vi så en bil og tog på eventyr! Lige nu er vi kommet til Utah - Colorados nabostat mod vest.
Jeg skriver dette fra et motel i den lille bjergby, Escalante, som med sine 820 indbyggere vel kan betragtes som lidt af en storby, her i det meget tyndt-befolkede sydlige Utah...

I formiddags besøgte vi den ekstremt flotte Arches National Park. Derudover har vi oplevet de store vidder i Utahs ørken. Indtil videre en fantastisk tur! Imorgen tager vi videre til Arizona.
Se billeder herunder...

Marie med vores (denne gang røde) Yaris ved et sneklædt pas i Colorado.
En koncentreret chauffør... I dette område lærte vi desuden at der er meget langt mellem benzintankene i Utah og at man køre minimum 47 miles mens benzinmåleren blinker empty (!)



Arches National Park - en arch er en "klippe-bro", hvilket der var mange af i parken.


Vores ynglings-arch - Landscape Arch, der spænder over næsten 100 m!

Reflecto-arch...

Billeder fra den videre færd i det øde, men meget smukke Utah.