onsdag den 17. december 2008

Farvel og tak...

Lørdag morgen slutter mit ophold i Boulder og jeg tager flyet via Seattle og Frankfurt hjem til Danmark.

Det har på alle måder været et fantastisk godt ophold. Syntes jeg har oplevet en masse, og har hygget mig meget med Martin og alle dem jeg har lært at kende herovre. Generelt må jeg sige at jeg har et rigtigt godt indtryk af USA, og ikke mindst amerikanere, der på alle måder har været meget venlige og imødekommende.
Studiemæssigt har det også været en stor succes! Projektet har været meget lærerigt, og jeg har især fået meget ud af at være i miljøet i laboratoriet.

Det er derfor en smule vemodigt at skulle forlade det hele, men jeg glæder mig selvfølgelig også til at komme hjem til Danmark.

Så tilbage er der vist kun at sige:
So long Boulder!
God bless you all!
Support our troops!

lørdag den 6. december 2008

På ski i Rocky Mountains

I dag var jeg ude og stå på ski i Copper Mountain Ski Resort, der ligger knap 2 timers kørsel fra Boulder. Rigtigt lækkert at være på ski igen! Var deroppe med Jamie fra mit laboratorie på universitetet.
Sneen var rigtig fin og vejret godt, og selvom det er et par år siden jeg har stået på ski sidst gik det rigtigt godt (ingen styrt, og det er faktisk ikke løgn...). Vi var vel på ski i ca. 6 timer, så jeg er ret smadret i benene nu.

Jeg er glad for at jeg nåede ud på ski - det er lidt et must når jeg nu er i Rocky Mountains...





Jamie og jeg i en lift.

tirsdag den 2. december 2008

What happens in Vegas...

... stays in Vegas!

Men i får nu lige alligevel lov at høre en smule om min tur til Las Vegas. Konceptet bag var at så mange som muligt fra Aalborg Universitet som er i Nordamerika dette semester skulle mødes til Thanksgiving. Ialt blev vi 8.

Det blev til 3 super sjove dage med en god del af de fristelser Las Vegas kan tilbyde (hvilket er mange...): Gambling (læs: tab af penge), øl, hypnose-show (vi meldte os ikke frivilligt...), flere øl, tur i rutschebane og meget mere (herunder øl)!
Jeg har udvalgt et par af de mere uskyldige billeder som du kan se herunder:

Hele gruppen (fra højre): Steffen, Johnny, Michael, Mig, Steffen, Christian, Michael, Martin, samt en fyr jeg ikke ved hvem er...

Springvand foran Bellagio hotel

Hotel med New York-tema. Vi prøvede en tur i rutschebanen, som var ret vild!

Christian og jeg (iført høj hat) i dyb koncentration omkring et spil heste...

onsdag den 26. november 2008

AC/DC live in concert!

I går aftes tog Martin og jeg til Denver for at se koncert med AC/DC!
Det var virkelig en super koncert - rock'n'roll for alle pengene. Selvom de efterhånden ikke er helt unge mere kan de stadig fyre et vildt show af - især guitaristen Angus Young gav den gas i sin legendariske skoleuniform.
Der var ca. 20.000 til koncerten som blev afholdt i ishockey/basketball-arenaen.
Virkelig en af de fedeste koncerter jeg har oplevet - håber på at få mulighed for at se dem igen på roskilde festival til sommer...

AC/DC... Ikke et billede jeg selv har taget, skal lige siges...

lørdag den 22. november 2008

Mandolin-video

Som skrevet i denne blog købte jeg mig for en måneds tid siden en mandolin, og lovede at ligge lidt video op med den så snart jeg kunne spille noget på den. Og det gør jeg så hermed nu...

For at se video'en, tryk på play-knappen!

søndag den 16. november 2008

Go Buffs!!!!

Igår aftes var Martin og jeg inde og se Universitets football hold, Colorado Buffaloes (i folkemunde Buffs) mod Oklahoma State Cowboys. Der kan være 50.000 tilskuere på stadionet og der var næsten fyldt op.
Desværre tabte Buffs 30-17, og desuden var der meget koldt! Men bortset fra det var det sjovt at opleve - helt klart et must når nu vi er her.

Universitets marching-band og cheerleadere underholder før kampen.

Kampen er igang og Buffs er tæt på at få et af deres to touch-downs...

Maskotten, Ralphie V - en ægte buffalo - løber ind over banen til stor jubel!

onsdag den 12. november 2008

Roadtrip med Marie: Colorado

Efter Arizona gik turen tilbage til Boulder, Colorado. På vejen tilbage kørte vi dog lige forbi endnu et par sights.
Først Four Corners Monument, der er en markering af statsgrænsen mellem Utah, Colorado, Arizona og New Mexico, der alle grænser op til hinanden i netop et punkt, der selvfølgelig er markeret med et monument - Det er vel USA...
Derefter de imponerende Great Sand Dunes, der er et kæmpeområde med optil 200 m høje sandklitter for foden af Rocky Mountains. Vi besteg selvfølgelig den højeste af dem.

Generelt har det været en fantastisk flot tur! Vi har set meget imponerende natur, mange små western-agtige/hillbillie-agtige byer og spist amerikanske pandekager på en "rigtig" amerikansk diner. Vi har tilbragt meget tid i bilen - det blev til ca 2700 km ialt (!!!) - hvilket til tider har været lidt hårdt, men helt sikkert det værd.

Her følger en flok billeder fra den sidste del af turen.

Four Corners Monument. Aldrig før har jeg siddet i fire amerikanske stater på én gang...
Great Sand Dunes.

Skoene tømmes for sand efter vandreturen i Great Sand Dunes...