onsdag den 17. december 2008

Farvel og tak...

Lørdag morgen slutter mit ophold i Boulder og jeg tager flyet via Seattle og Frankfurt hjem til Danmark.

Det har på alle måder været et fantastisk godt ophold. Syntes jeg har oplevet en masse, og har hygget mig meget med Martin og alle dem jeg har lært at kende herovre. Generelt må jeg sige at jeg har et rigtigt godt indtryk af USA, og ikke mindst amerikanere, der på alle måder har været meget venlige og imødekommende.
Studiemæssigt har det også været en stor succes! Projektet har været meget lærerigt, og jeg har især fået meget ud af at være i miljøet i laboratoriet.

Det er derfor en smule vemodigt at skulle forlade det hele, men jeg glæder mig selvfølgelig også til at komme hjem til Danmark.

Så tilbage er der vist kun at sige:
So long Boulder!
God bless you all!
Support our troops!

Ingen kommentarer: