onsdag den 12. november 2008

Roadtrip med Marie: Colorado

Efter Arizona gik turen tilbage til Boulder, Colorado. På vejen tilbage kørte vi dog lige forbi endnu et par sights.
Først Four Corners Monument, der er en markering af statsgrænsen mellem Utah, Colorado, Arizona og New Mexico, der alle grænser op til hinanden i netop et punkt, der selvfølgelig er markeret med et monument - Det er vel USA...
Derefter de imponerende Great Sand Dunes, der er et kæmpeområde med optil 200 m høje sandklitter for foden af Rocky Mountains. Vi besteg selvfølgelig den højeste af dem.

Generelt har det været en fantastisk flot tur! Vi har set meget imponerende natur, mange små western-agtige/hillbillie-agtige byer og spist amerikanske pandekager på en "rigtig" amerikansk diner. Vi har tilbragt meget tid i bilen - det blev til ca 2700 km ialt (!!!) - hvilket til tider har været lidt hårdt, men helt sikkert det værd.

Her følger en flok billeder fra den sidste del af turen.

Four Corners Monument. Aldrig før har jeg siddet i fire amerikanske stater på én gang...
Great Sand Dunes.

Skoene tømmes for sand efter vandreturen i Great Sand Dunes...

Ingen kommentarer: