onsdag den 8. oktober 2008

Amerikansk TV

Her i vores boligkompleks er vi velsignet med intet mindre end 54 tv-kanaler, der tilsammen byder på cremen af amerikansk underholdning. Sådan nogenlunde ihvertfald...
I dette blog-indlæg vil jeg fortælle lidt om disse.

Det første jeg vil sige om dette, er at langt hovedparten af kanalerne er noget værre bras - realityshows, ultimate fighting og quizzer, samt overraskende mange kanaler der hele tiden sender college-football.
Af de bedre kanaler kan nævnes CNN - for nyheder og den slags, Fox soccer channel - vi så landskamp, Danmark-Ungarn direkte herovre (der jo desværre var en meget dårlig kamp, men fedt alligevel...), HBO - mange gode film, har bl.a. set Transformers for nylig. Den kanal vi ser mest er Comedy Central - masser af afsnit med Futurama og South Park, og så nyhedsmagasinerne Daily Show og Colbert Report, som vi er meget glade for!

Af de mere obskure kanaler er der food channel - der udover en masse traditionelle kokke-shows har den bizarre kokke-dyst "Iron Chef". Her er et link til et lille klip derfra: http://www.youtube.com/watch?v=fQEOwMZtKMo . Døm selv...
God Channel er også en af de mere specielle kanaler. Udover de mange tv-prædikanter, så vi for nylig lidt af et nyhedshow, hvor en ældre herre tolkede alle nyheder som et tegn på jesus tilbagevenden i 2012...

Ingen kommentarer: