torsdag den 2. oktober 2008

Valgkamp i USA - part 2

Som alle sikkert ved, var der i sidste uge debat mellem McCain og Obama, og for kort tid siden var der debat mellem vicepræsidentkandidaterne Palin og Biden. Martin og jeg har set begge debatterne, og jeg må generelt sige at jeg er ret skuffet over dem.
Problemet for mig er at jeg ikke syntes at det har været egentlige debatter, men i højere grad bare to kandidater, der recitere det brudstykke af sit politiske program, som passer med det spørgsmål der stilles. Det er meget sjældent at der er en egentlig samtale mellem de to kandidater, og når det endelig finder sted, så er det mest omkring hvem der i sin tid stemte for og imod hvad - 3-4 eksempler hvis modargumenter man efterhånden har hørt mange gange. Som jeg ser det er debattens moderator langt fra god nok til at tvinge kandidaten til at svare konkret på spørgsmålet. Spørgsmålene er desuden ofte også meget generelle.
Som en konsekvens af dette lykkedes det ganske godt for Palin at skjule sine manglende kompetencer i aftenens debat. Generelt betyder denne mangel på substans at det hele kommer til at dreje sig meget om form, som fx kandidaternes retorik og udstråling. Her syntes jeg, og tilsyneladende heldigvis også flertallet af amerikanere at Obama gør det bedst.

Ingen kommentarer: